Vandkraftens Udnyttelse i Hellebæk

Historien om vandkraftens udnyttelse i Hellebæk

I 1576 blev den første vandmølle i Hellebæk “Kongens Mølle” bygget ved Hellebækkens udløb i Øresund. For at skaffe vandkraft nok blev der gravet kanaler og bygget dæmninger bl.a. mellem Sortesø og Klaresø i Teglstrup Hegn og ved Skåningedam.

I 1600 tallet blev vandkraften yderligere udnyttet ved opførelse af en hammermølle og en kobbermølle. I løbet af 1700’tallet blev værket udbygget med flere vandmøller langs Hellebækkens øvre løb. Værket kom nu til at hedde Kronborg Geværfabrik. Geværfabrikationen ophørte i 1870.

 

Derefter blev vandet udnyttet til tekstilfremstilling idet Hellebæk Klæde- og Tæppe Fabrik begyndte produktionen i 1874 i den nyopførte fabrik tæt på stranden øst for Hellebæk by.

Klædefabrikken udvidede med et bomuldsvæveri indrettet i et af geværfabrikkens anlæg fra 1868. I fabrikkerne blev der etableret moderne vandturbiner og dampmaskiner. Tekstilfabrikationen ophørte i 1977.

Dermed var 400 års kommerciel udnyttelse af vandkraften slut. I dag bruges vandkraften til at demonstrere historisk vandmølle- og turbinedrift.

På syv plancher fortælles om hvorledes vandkraften blev udnyttet på netop dette sted.

 

Naturstyrelsen Nordsjælland og Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening har i et fælles projekt udarbejdet informationstavler, der fortæller den 450 år lange historie om vandkraften i Hellebæk. Vandet blev brugt som kraft til kornmaling, kanonfremstilling, geværfabrik, tekstilindustri og el-produktion. Syv tavler er anbragt på de steder langs Hellebækkens løb, som har haft en særlig betydning i historien. Ud over Naturstyrelsen har Nordea Ejendomme, Helsingør Kommune og Ib Høgild velvilligt stillet areal til rådighed for opstilling af tavler.

Tavlerne er forsynet med et kort, så man nemt finder deres placering.
En virtuel udgave af informationstavlerne finder du her:

 

Hvor kommer vandet fra?

Ved istidens afslutning blev der, hvor Teglstrup Hegn befinder sig dannet et terræn med parallelt løbende bakker og dale, her dannedes søer og moser. I området nordvest herfor var fordelingen af bakker og lave områder mere uensartet, men søer og vådområder opstod også her f.eks. Knudemose og Skindersø.

Dette ca. 12 km2 stort landområde, blev afvandet af bække der løb til Øresund f.eks. Julebækken og Hellebækken.

I tidens løb blev i alt 29 navngivne søer, moser og damme forbundet i et fældes vandsystem med Bondedam som hovedopsamlingsdam.

Søer og moser er naturligt opståede vand områder, damme er menneske skabte.

Historien er beskrevet i en intruduktion og 7 plancher der fortæller om hvad der er sket på stedet. Tryk på knapperne oven over